Laphroaig er en kending indenfor whisky, og de fleste forventer nok en hel del røg. Det får man også i denne udgivelse, som alene fåes i travel retail. Til gengæld får man så en hel liter. Vi får ikke noget at vide om kølefiltrering – den er kølefiltreret – eller hvorvidt der er tilsat farve eller ej – Der er højst sandsynligt tilsat karamelfarve, endskønt den er meget lys-guld at se på.
Her har de valgt at blande fire forskellige fadtyper sammen, nemlig eks-bourbon barrels, quarter casks, amerikansk virgin oak og hogsheads af europæisk eg.
Det er ikke en dårlig dram, men det er tydeligvis heller ikke en dram der er kælet for. Og jeg ville meget hellere have haft 70 cl. ved højere styrke, end en hel liter, hvor man bare har hældt vand i.
I næsen får jeg først og fremmest røg. Der er en lidt medicinsk, sødelig note – lidt skarp. Egentlig en ganske behagelig duft, og slet ikke noget der sender en knytnæve i ansigtet på dig. Der er også et hint af krydderurter, særligt timian.
Når man så får den ind i munden, ak ja, så er det en lidt vandet oplevelse. Der er masser af røg, den er markant, lidt skarp, og dén kan jeg godt lide. Der foregår også lidt med nogle krydderier og en frugtagtig sødme a la banan, men det holder sig i baggrunden. Det er en lang eftersmag, som det jo ofte er tilfældet når vi er i de røgede varer. Den minder mig om lugten af et bål, man kommer tilbage til dagen efter når det er blevet koldt.
Jeg tror at det ville være en ganske habil dram, hvis den var blevet aftappet ved +46%. Om det har en effekt at blande disse fire forskellige fade, det ved jeg desværre endnu ikke nok om fade til at bedømme, så der vil jeg jeg give Laphroaig credit for initiativet.
76 ud af 100 point. Den er altså lidt skuffende, den her.