Redbreast 12 år (40%)

82 points ud af 100
En fornuftig whisky!

Redbreast er en kending endnfor irsk whisky. Den laves på den traditionelle irske måde som single pot still whiskey (i Irland staver man whisky med e), som er en metode, hvor der bruges både maltet og umaltet byg. Dernæst er den destilleret hele tre gange, for siden at blive stillet til hvile – i dette tilfælde i 12 år – i fade, seasoned med Bourbon og Sherry. Dvs. at fadene er blevet påfyldt bourbon og sherry for at give træet karakter, men er ikke blevet brugt til decideret lagring af disse.

Let krydret frugtig duft med en hel del egetræ. Delikat og sødmefuld. Fed og silkeblød mundfornemmelse med masser af vanilje, kage, sherry-fad og lette krydderier. Smagen og fornemmelsen holde sig pænt længe, og ebber ud indtil kun egetræet er tilbage.
Egetræessmagen er markant i denne whisky. Jeg tror ikke at den Bourbon og Sherry der har ligget på dem, har ligget der ret længe. Kun lige nok til at krydre fadet, uden at det har trukket ret meget af egsmagen ud.
En dejlig dram, som jeg vil give 82 point ud af 100. Den er perfekt til den ikke så erfarne whiskydrikker, men absolut også brugbar for den mere erfarne, som vil nyde et let glas. Kompleks er den ikke, men det den har er overbevisende.

Destilleret: 2010
Aftappet: 18. oktober, 2022
Fadtype: Kombination af Bourbon seasoned american oak og Oloroso Sherry seasoned spanish oak butts
Indhold: 70 cl.
Whiskybase ID: WB234843
Min flaske er åbnet: 26. november, 2023