Glencadam Glencadam Origin 1825 “The Rather Elegant” (40%)Glencadam

80 points ud af 100
En gennemsnitlig dram med visse kvaliteter.

Glencadam, beliggende i det østlige highland, åbnede i 1825, bare et år efter at det blev lovligt at destillere i større skala. De har lige siden produceret deres lette, og letdrikkelige spiritus på ganske samme vis.

Denne udgivelse er navngivet efter åbningsåret, og er en dejlig whisky til en sommerdag og er desuden perfekt til personer der skal introduceres for whisky.
En meget behagelig duft af maltet byg, hints af vanilje, honning og en anelse citrusfrugt-friskhed.
På tungen får man masser af vanilje og en behagelig cremet blidhed. Let frugtig og krydret finish, der hurtigt falder til ro og forsvinder.
Ganske ukompliceret whisky, men meget nem at holde af – og så er den til at betale. Den er som navnet antyder, Rather elegant, hverken mere eller mindre.
Jeg giver den 80 ud af 100 point.

Aftappet: 18. april, 2022
Fadtype: Bourbon barrels with whisky finished in Oloroso Butts
Indhold: 70 cl.
Whiskybase ID: WB229111
Min flaske er åbnet: 22. november, 2023