I 1990’erne sad en gruppe venner på en pub og drømte store drømme om at genoplive den walisiske whisky, som havde været et glemt kapitel i over hundrede år. Det blev i 2004 til Penderyn Distillery, som ved hjælp af deres særligt designede stills destillerer helt op til 92% (det bliver dog heldigvis vandet ned inden det rammer tønden). Destilleriet producerer en let floral spiritus, og har med deres (i øvrigt skotske) master distiller eksperimenteret med et væld af fadtyper.
Den dram, jeg i skrivende stund har i mit glas, er lagret på nøje udvalgte eks-bourbon fade samt rejuvenated (direkte oversat “foryngede”) europæiske eks-vin fade. Bourbon fadene giver de typiske vanilje noter, hvor vinfadene, vil jeg mene, tilfører whiskyen noget mere frugt og let krydderi.
Whiskyen er ikke kølefiltreret, og ikke tilsat kunstig farve. Den fremstår med en smuk, let bleg ravfarve i en høj, smuk, modernistisk flaske.
I næsen er der straks frisk frugt – æble i særdeleshed. Den er frisk, ung og med masser af eg. Når man får den i munden mødes man af en mild sødme og en let cremet tekstur. Den er kompleks med smag af både nødder, vanilje og vingummi – igen frisk og ung. Der opstår også en let kildren i næsen, som af peber eller citronskal. Det er en mellemlang, fyldig finish, hvor den blide vanilje og den lette prikken uforhastet ebber ud.
Lækkert bekendskab, som må modtage 82 point ud af 100.