Stauning KAOS (Limited Edition) – Rum Casks (54,4%)

85 points ud af 100
En rigtig god whisky!

Når Staunings blander deres tre typer whisky – urøget single malt, røget single malt og deres rye whisky – opstår KAOS. KAOS må siges at være en hel unik whisky, som de selv kalder Tripple Malt. Den kan sikkert dele vandene, men personligt er jeg solgt. Det var jeg da jeg fik den første flaske for flere år siden, og det er jeg stadig!

Denne Limited Edition adskiller sig fra den almindelige KAOS ved at have fået 18 måneders finish i rom-fade fra Cuba, Barbados og Fiji. Det gør den absolut ikke ringere. Ringere er det heller ikke, at den kommer ved 54,4% vol., mod 46% i standard udgaven.

I næsen er den intens og punchy. Jeg fornemmer klart det sødelige fra Rye whisky’en, men samtidig noget krydrede noter, måske fra Romfadene? Det er længe siden jeg har smagt standardudgaven, men jeg husker lidt mere røg i duften, end jeg finder her. Det gør mig bestemt ikke noget.
Også i smagen er det klart Rye whisky’en der dominere, men balancen mellem dén, og de andre komponenter er fornem. En diskret røg fremkommer efter lidt tid i munden, og overtages af peber og sweet chili noter, som bliver hængende i en lang, intens og kompleks eftersmag. Jeg er vild med den her og giver den mine varmeste 85 point ud af 100.

Destilleret: Oktober, 2017
Aftappet: Oktober, 2022
Fadtype: Bourbob + Rum finish (18 mdr.)
Indhold: 70 cl.
Flaske nr: 3541
Antal flasker: 3577
Whiskybase ID: WB220006
Min flaske er åbnet: 29. august, 2023